Kronosundhed

Jo mere du lever i takt med dit indre ur, desto bedre helbred har du.

Kronobiologer taler om socialt jetlag, når de skal beregne den negative helbredsmæssige konsekvens, som du betaler for at leve ude af takt med dit indre ur. Når man har socialt jetlag, betyder det, at der er forskel på det indre, biologiske ur, man har, og så på den sociale tid, altså samfundets krav til skole- og arbejdstider. Hele 83 procent af verdens befolkning – i Europa, USA og Asien – er nødt til at afbryde søvnen før tid for at gå på arbejde eller i skole. Desværre har det en helbredsmæssig pris at sove for lidt på arbejdsdage – uge efter uge, år efter år. I 2018 viste et stort studie fra Northwestern University, at B-mennesker har 10 procent større risiko for at dø for tidligt i sammenligning med A-mennesker. Forskning i kronobiologi viser, at det at leve ude af takt med vores biologiske ur gør os mere sårbare over for infektion, kræft, fedme, type 2-diabetes og hjertesygdomme.

Kronobiologer beregner dit sociale jetlag som forskellen på dit søvnmidtpunkt på arbejdsdage og fridage. Lad os sige, at du sover fra midnat til klokken 6 på arbejdsdage. Så er dit søvnmidtpunkt klokken 3 om natten. På fridage sover du derimod i overensstemmelse med dit biologiske ur fra klokken 1 til klokken 10. Hvilket forskyder dit søvnmidtpunkt til klokken 5.30. Forskellen på dit søvnmidtpunkt på arbejdsdage og fridage er 2,5 time. Og du har således 2,5 timers socialt jetlag.

Ifølge Professor Till Roenneberg har mindst 70 procent af befolkningen mindst en times socialt jetlag, og en tredjedel af befolkningen lider af mere end to timers socialt jetlag. For hver time man lægger oveni i ens jetlag, øges risikoen for overvægt tilsvarende proportionelt med 33 procent.

De samfundsmæssige tidsstrukturer er primært designet til A-mennesker. Vuggestuer, børnehaver, skoler og mange arbejdspladser understøtter en 8-16-livsrytme. Den døgnrytme, vi er født med, er ikke noget, vi kan ændre, men til gengæld kan vi ændre og optimere de samfundskonstruerede tidsrammer. Flertallet af os vil vågne klokken 8 eller senere om morgenen, hvis vi får mulighed for at leve efter vores indre urs naturlige rytme. Skubber man mødetiden i skole og på arbejde en til to timer frem, vil langt færre mennesker – både teenagere og voksne – opleve socialt jetlag. Hvilket vil betyde færre rygere, mindre overvægt, mindre stress og bedre helbred samt generelt større trivsel.

  • Det anbefales at reducere mængden af socialt jetlag ved at tilpasse mødetider i skoler og på arbejdspladser til menneskets kronotyper.
  • Det anbefales at afskaffe sommertiden, da den bidrager til øget socialt jetlag i befolkningen.