A-menneske

  • Går tidligt i seng og står tidligt op
  • Topper mentalt og fysisk først på dagen
  • Foretrækker en rolig aften
  • Trives med faste arbejds- og sovetider
  • Er klar til at gå i gang med dagens opgaver, så snart du vågner
  • Føler, at dagen er gået ved frokosttid
  • Løser bedst komplicerede og store opgaver først på dagen
  • Foretrækker samme rytme og mønstre hver dag
  •  Står tidligt op i weekenden

Du er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, du vælger.

Fordelingen af døgnrytmer, eller kronotyper, spænder fra ekstrem A-menneske, tidlig kronotype, til ekstrem B-menneske, sen kronotype, på samme måde som menneskets højde varierer fra lav til høj.

Hvis du er et A-menneske (tidlig kronotype) er din naturlige rytme at gå tidligt i seng og stå tidligt op hver morgen – også i weekenden. Selvom du går i seng klokken 02.00, vil du stadig vågne tidligt næste morgen.

Lad os se på, hvordan SCN regulerer rytmen for alle de grundlæggende processer i din krop. Tegningen illustrerer en 24-timersrytme hos et moderat A-menneske. Det vil sige én, der går i seng klokken 22 og står op klokken 6 (med et søvnbehov på 8 timer). Søvnhormonet melatonin udskilles, når vi bliver trætte, og hvis du er en moderat tidlig kronotype vil det ske tidligt om aftenen. Det betyder, at du bliver træt og går tidligt i seng. Den laveste kropstemperatur har det moderate A-menneske omkring klokken 3 om natten. Menneskets kropstemperatur er lavest, når vi sover. Når kropstemperaturen er lavere, har kroppen ikke brug for så meget energi for at holde sig i gang. Den stærkeste kortisolfrigivelse udskilles omkring klokken 6 om morgenen. Det er kortisol, der gør os klar og årvågne og skærper vores sanser. 

Du kan teste din kronotype på www.bodyclock.health